Holdbeskrivelser og tilmelding

Holdbeskrivelser


Her finder du detaljerede beskrivelser af de hold vi tilbyder, praktisk information, vilkår og betingelser for deltagelse.

Du tilmelder dig ved at gennemføre købet direkte, og modtager øvrig information på mail.

PRAKTISK

Træningen foregår altid på adressen Leret 9, Hellested, 4652 Hårlev.


Træningen kan enten foregå udendørs på græsbane eller indendørs i isoleret hal med gulvtæppe. Medbring derfor skiftesko hver gang afhængig af vejret.

Hallen er ikke opvarmet, så klæd dig efter vejret.


Medbring altid vand og skål til din hund, samt MANGE gode godbidder og din hunds yndlingslegetøj.

Hvad du derudover skal medbringe kan variere fra hold til hold. Det vil du blive informeret nærmere om ved holdets start.


HUSK at læse reglementet for færdsel på området godt igennem!

VILKÅR OG BETINGELSER

Vælg det ønskede hold, læg det i kurven og gennemfør betaling. Husk at angive navn, email, hundens navn/alder/race i kommentarfeltet ved afsluttet handel.

Pladsen er din så snart betalingen er gået igennem.

 

Vi gør opmærksom på at tilmelding er økonomisk bindende, og der ydes ikke tilbagebetaling ved udeblivelse eller afmelding senere end 7 dage før holdets start. Dette gælder alle typer af hold.

 

For workshops/weekendkurser/clinics er tilmeldingen økonomisk bindende og der ydes ikke tilbagebetaling ved udeblivelse eller afmelding. Vi kan dog evt. være behjælpelige med at sælge pladsen til anden side. I så fald bedes du kontakte os hurtigst muligt.

HOLDTRÆNING ELLER ENETIME?

Selvom holdtræning er den mest almindelige træningsform, er det ikke en træningsform der passer alle hunde.


Har din hund svært ved at holde fokus på dig i løbet af undervisningen, lader til at sidde og bare stirre rundt på omgivelserne eller måske ligefrem springer rundt i en strakt snor og gør og knurrer af de andre hunde, så er holdtræning måske ikke den rigtige træningsform for jer.


Det betyder ikke at du ikke kan træne med din hund, det betyder bare at din hund har behov for at træne i roligere omgivelser med bedre forudsætninger for at lære.


Skriv til os og lad os planlægge en eller flere enetimer for at få dig godt igang med klikkertræning af din hund

Holdtræning


Ønsker du at gå på hold hos Stevns Hundesport kan vi på nuværende tidspunkt tilbyde følgende. Klik på billedet for at læse mere og tilmelde dig holdet.

Workshops og online kurser


Til dig der ikke er til skemalagt holdtræning har vi udformet lejlighedsvise temaworkshops hvor vi fordyber os i udvalgte træningsemner, samt små enkle online kurser til at få dig godt igang med klikkertræning.