Leje af faciliteter

Halleje

Stevns Hundesport stiller med glæde vores faciliteter til rådighed for dig som ønsker fantastiske rammer om din egen træning eller dine elevers.

Vores isolerede indendørshal med 200 kvm træningsareal kan lejes på timebasis i perioden oktober til april.


Vores 150 kvm NoseWork hal kan lejes på timebasis i samme periode. Den er indrettet så det eneste du skal tænke på er at placere dine duftbeholdere og så er du good to go.


Har du brug for at leje vores faciliteter på fast basis i en kortere eller længere periode? Så kontakt os på info@stevnshundesport.dk så løser vi det sammen.


På området findes masser af parkeringsplads og mulighed for at lufte ned langs indkørslen.

LP hallen


200 kvm træningsareal belagt med gulvtæppe

Ca. 10 kvm entre lige indenfor døren hvor man kan skifte til indendørssko og opbevare sine ting


Da træningsarealet er belagt med gulvtæppe SKAL der anvendes indendørsfodtøj!


Diverse træningsartikler til rally, NoseWork, lydighed og hvalpetræning, herunder spring, kegler mm.


Artiklerne kan lånes efter aftale og skal efterlades som man selv ønsker at finde dem.

NoseWork hallen


150 kvm træningsareal med støbt gulv


Flere forskellige søgeområder skaber variation i din træning og giver mulighed for at placere søg i højden


Parkering lige udenfor porten


Oplyst parkeringsplads med mulighed for at arrangere køretøjssøg


Mulighed for at købe hydrolat hvis du er gået tør


Medbring egne duftremedier, placér hvor du ønsker og så er du klar til træning


Der må KUN benyttes hydrolatduft!!!


Praktisk Information


Hallerne er ikke aflåst.


Ved anvendelse af Stevns Hundesport's faciliteter skal gældende reglement følges til alle tider!

Det er god kotyme at banke på inden man træder ind i hallen, der kan være løse hunde derinde hvis nogen har tid før dig.

Vi gør opmærksom på at tiden skifter præcist på klokkeslæt, så vær klar til at forlade hallen når din tid udløber.


Indgangen er markeret med skilt, og ligger til højre for de to porte. Her forefindes også diverse legetøj og godbidder til salg, betaling via Mobilepay.


Udstyret der forefindes i hallerne må gerne lånes, men skal efterlades i ordentlig stand.


Hallerne må IKKE benyttes til "hundeleg" med løse hunde! Man må dog gerne træne flere sammen med løse hunde.


Pris 150 kr. pr. time, uanset hvor mange I er.


Ønsker du at leje hallen i faste intervaller til f.eks. holdundervisning, kontakt os på info@stevnshundesport.dk